Hvordan får man de billigste afbudsrejser til Tyrkiet?

afbudsrejser til tyrkiet

Til trods for de varme somre vi efterhånaden er begyndt at opleve i Danmark, vil de fleste af os gerne på ferie sydpå nu og da. Tyrkiet er et populært rejsemål, der altid lover sol og dejligt vejr, lækre strande og lige det niveau af luksus, man har lyst til. Priserne varierer en del, men du kan sagtens få mere luksus for pengene, hvis du er klar til at tage på afbudsrejse og kender branchens små tricks.

Book tæt på afrejsedagen

Ordet afbudsrejser er noget misledende, da det sjældent handler om rejser, som andre har meldt afbud på, men rejser, som rejsebureauerne ikke er sikre på at få solgt. Det betyder oftest, at rejserne bliver billigere og billigere i takt med at dagen for afrejsen nærmer sig, og man kan spare mange penge ved at vente med at købe. Men, det kræver is i maven at vente til sidste øjeblik, for rejsen kan jo blive snuppet af en anden når som helst!

Rejs, når ingen andre rejser

Der findes ofte flere afbudsrejser i de perioder, hvor færre mennesker rejser. Det kan for eksempel betyde, at det er nemmere at finde en billig rejse til Tyrkiet uden for skolernes ferieperioder, eller om sommeren, hvis der allerede er godt vejr. Mange finder nemlig først på at rejse, hvis vejret ikke er godt i Danmark. De billigste rejser findes ofte lige før eller lige efter skolernes sommerferie. Det betyder dog ikke, at det ikke er muligt af finde afbudsrejser 24/7, og du kan rejse når som helst!

Tag ikke altid den første og den bedste afbudsrejse

Når det kommer til afbudsrejser kan det i den grad betale sig at sætte sig ind i sine muligheder. Søg efter forskellige destinationer, lufthavne, rejselængder og rejsetyper, og hold øje med hvornår priserne begynder at falde. Der findes mange forskellige søgemaskiner på nettet, der kan være værd at kigge på. Ligeledes findes der mange forskellige sider, der fokuserer på afbudsrejser, som for eksempel rejsetilbud.dk. Brug tid på at sammenligne, og du kan spare mange penge i sidste ende. Som du kan se her, kan priserne på afbudsrejser til Tyrkiet variere meget afhængig af afrejsetidspunkt og sæson.

Tag stilling til, hvad du vil

Selv om en af de sjove ting ved afbudsrejser netop er, at man måske ender et sted man ikke lige havde regnet med, så er der stadig et par ting man skal tage stilling til. Hvis du bare skal afsted og selv kan finde et sted at sove om natten, så kan du nemt vælge en rejse uden hotel og spare mange penge. Hvis du derimod foretrækker at det helt basale er klaret, skal du bestemme dig til, om du er okay med hvad som helst. Det er billigst at vælge en rejse med uspecificeret hotel, men du kan også risikere at få lige præcis det du betaler for. Det kan være fint, hvis du bare skal have et sted at sove om natten, men ikke helt så optimalt for børnefamilien, der måske kræver en smule mere komfort for at holde alle glade på turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *