Category Archives: Alt om sundhed

ren skønhed

Kommer skønhed virkelig indefra?

Hvis skønheden kommer indefra, hvorfor bugner nettet og stormagasinerne så af skønhedsprodukter til kvinder og mænd, der kan smukkeficere os og gøre os mere lækre?

Du kender det sikkert alt for godt. Turen i et stormagasin starter på nederste etage i stuen, hvor du bliver mødt af 1.000 forskellige dufte og en ualmindelig stor pallette af makeup-artikler og andre produkter, der kan ændre din fremtoning, din karisma og fjerne dine rynker. Er det i overensstemmelse med, at skønhed kommer indefra?

Når sandheden skal frem, så har der vel aldrig været mindre forskel på mænd og kvinder, end der er lige nu. Hylderne er fyldt med lækre cremer, conceiler, rouge, neglelak og you name it. Der er vel ikke den ting, der ikke er tænkt på, når det kommer til skønhed. Hvis der er – så tag patent på det og lav det!

ren skønhedMen man kan jo ikke bebrejde de mange producenter, webshops og forhandlere, der har det på hylderne eller på lageret. Det er en guldgrube, som der ikke er nogen, der render med alene. For målgruppen er så ualmindelig bred, og subjektiviteten får lov at blomstre på bedste vis. Med andre ord: der er noget for enhver smag. Også for mænd. De kan ikke længere nøjes med en deodorant-stick og Old Spice aftershave. Nej, der er kommet helt andre boller på suppen. Mænd kan også gå med makeup. Metroseksualiteten er landet på hylderne på nederste etage i stormagasinerne, der forsøger at ramme plet som amor, når de udvælger deres sortiment. For der er virkelig noget til alle.

Less is more

At nogle mennesker er mere naturligt pæne end andre – det kan vi nok ikke lave om. Og at nogen bruger mere makeup end andre, det sker der heller ikke noget ved. Begrebet ”less is more” beskriver den egenskab det er, at få det til at se ud som om, man i virkeligheden ikke rigtig har noget makeup på. Altså at lidt ser brandtgodt ud. Derfor er producenterne også blevet bedre til at imødekomme forbrugernes behov og se de udfordringer, som mænd og kvinder nu engang har. Skaldede mænd kan få små fibre til hår/hovedbund, så man ikke kan se, at de er skaldede. Kvinder kan få fjernet deres uønskede skæg med en lille epilator. Skønhed fylder bare uendeligt meget – også på indersiden.

Rejs dig smukkere

Skønhed er i den grad forbundet med selvtillid og velvære. Har du det godt med dig selv og din krop, har du sandsynligvis også et sundere liv. Er man naturligt køn, har man måske haft en god selvtillid hele livet. Er man ikke, har man måske i højere grad søgt præparater, der kan tilføre en den skønhed, som giver selvtillid og velvære.

Mange siger, at man kan rejse sig smukkere, og det er vi her på redaktionen overbeviste om, at der er sandt. Du bliver bare mere interessant og kulturel, når du kommer ud i verden. Dette er en af de måder, hvorpå du på en helt naturlig og ægte måde kan gøre dig selv et mere perfekt menneske.